Danmark Rundt - Stevns og Sydsjælland - Lørdag den 26. august 2023

14-04-2023

Årets Danmark Rundt tur bliver lørdag den 26. august og går til Stevns og Sydsjælland.
Som noget nyt dropper vi bussen. I stedet tager vi S-toget med cykler ca. kl. 8 fra Hellerup Station til Køge. Turen tager en time og der vil være morgenkaffe på Køge station.

Man kan naturligvis stå på toget på andre stationer. Alternativt kan man køre i egen bil.

Fra Køge vil der være 3 ture langs kysten ned over Stevns med Rødvig og videre mod Faxe Ladeplads og Præstø.

Turene vil være A: 80 km, B: 120 km og C: 150+ km og 5-800 højdemeter (dvs. som det ’daglige’ terræn i Nordsjælland). Ved tilmelding angiver du din turpræference, så vi får et indtryk af holdene og kan udnævne en holdkaptajn på forhånd.

De endelige turruter publiceres i begyndelsen af august til download på cykelcomputeren.

På hver tur er der indlagt en god krofrokost i Rødvig/Faxe Ladeplads/Præstø.

Vi regner med at være retur i Køge ved 17 – 18 tiden, hvorfra der så vil være en time med tog hjem.

Turen koster 150 kr. Tilmelding og betaling kan ske her på hjemmesiden helt frem til den 19. august (framelding/udeblivelse efter denne dato refunderes ikke), dog med mulighed for at lukke listen, hvis der bliver ’run’ på den.

https://www.ordrupcc.dk/event/12

 

Med OCC hilsen, Viggo og Keld