Kære OCC’er
Så er der udkald til Danmarksturen 2025
En weekendtur fra lørdag d. 30 august til søndag d. 31 august med overnatning i Eslöv i Sverige.
Vi stiger om bord på toget på Østerport Station lørdag morgen 06.45 mod Kristianstad i Sverige. Turen tager 2 timer, så der er tid til at vi indtager et hyggeligt morgenmåltid sammen i toget. Så transporten mod startstedet er let.
Cyklerne lastes i vores nyindkøbte OCC trailer om fredagen d. 29 august om eftermiddagen kl. 15.00-17.00, hvorefter de transporteres til startstedet i Sverige, og vi har derefter følgebil på turen mod Danmark.
Nu starter så turen tilbage til Danmark :
Distancen fra Kristianstad til Eslöv er 86 km, altså en god dagsmarch med frokost stop i Hörby efter 45 km.
Herefter indkvartering på Hotel Brink i Eslöv, hvor vi spiser et solidt aftensmåltid, og efter morgenmaden søndag, er vi sikkert klar til dagens rul på landevejen.
Turen dag 2 er beregnet til 47 km fra Eslöv til Lund, hvorfra man kan tage toget og være hjemme i god tid.
Et alternativt for de helt vilde er, at de kan "slå en sløjfe" mere i det svenske og køre helt til Malmø.
Det er ikke et landevejs race, men vi deler op i 2 hold á 10 ryttere og satser på, at man kører samlet i de 2 grupper.
Nærmere info omkring mødested og afgang fra Østerport Station og hotel samt cykelruter følger snarest.
Det er sådan, at vi på denne tur af pladsmæssige grunde kan være i alt 20 cyklende deltagere samt en følgebils chauffør, så der bookes efter princippet først til mølle.
Der er budgetteret med et deltagergebyr (bindende egenbetaling) på 400.00 kr. efter tilskud fra klubben.
Med venlig OCC hilsen
Knud, Viggo og Keld
Af hensyn til praktik, organisering m.v. er dette en pakkerejse. Derfor er det ikke muligt at tage hensyn til eventuelle individuelle behov og ønsker (allergier undtaget).
Hvornår: 24. – 28. september 2025.
Hvor: Hotel Domaine de Rouffach i byen Rouffach - www.domainederouffach.com.
Vi har reserveret plads til omkring 40 personer.
½-pension (incl. middag på ankomstdagen og morgenmad på afrejsedagen).
Pris i DKK:
Kør-Selv | |
---|---|
Db.rum / pers. | Enkeltrum |
3.000,00 | 4.050,00 |
Tilmelding/betaling:
Tilmeldingen sker som ”først til mølle”. Herefter skrives I på venteliste.
Tilmelding er først gældende når betalingen er registeret på bankkonto.
Tilmeldingen er bindende. Deltagere som melder afbud er selv ansvarlig for, at afsætte rejsen til et andet OCC medlem. Vi hjælper med at sprede budskabet om ledige pladser.
Fristen for tilmelding og betaling er den 6. juni 2025. Betaling skal ske straks efter tilmelding.
Betaling sker ved bankoverførelse til konto.nr. 9570 - 13 86 39 11 (Danske Bank). Husk at anføre dit navn i bankoverførelsen.
Vælg én af nedenstående værelsesmulighed (i Sektionen Tilvalg).
Cykler: Du sørger selv for transport af din cykel. Evt. kan der lejes cykler i Rouffach eller anden større by, fx Colmar
Vi har lejet et større møderum på hotellet til opbevaring af cyklerne.
Ruter: Vi har et stort udvalg af cykelruter i Alsace og der er noget for alle.